Sorg
"Eliza har en helt eminent evne til at åbne op for den dybe smerte, som bortgangen af min far igangsatte. Jeg var frosset fast i en tilstand af chok. Og jeg var så påvirket af sorgen, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Ved første møde, væltede alt ud i en pærevælling. Men Eliza sad bare stille. Lyttede, holdt min hånd og det føltes både rart og trygt, selvom jeg ikke kendte hende. Igennem samtalerne lyttede hun til de fortællinger, som jeg delte om min far. Og langsomt tøede min sorg op. Eliza har givet mig et nyt sprog for den kærlighed, som jeg har med mig dagligt via min far. I dag kan jeg frit tale om min far, med glæde og gråd, som følger mig."
At miste et familiemedlem, som står en kær. JA, måske dit holdepunkt i livet. Kan være fuldstændig traumefyldt og så sorgfuldt at lysten til livet kan forsvinde.
At miste et lille barn, et voksent barn, en søskende, en ven, en veninde, en ægtefælde, en partner eller en forælder, kan være det sværeste at stå med i sit liv.
Det er et tab, det dybeste tab - af det, som personen stod for i livet, som med ET forsvinder. Det kan være så svært at finde tilbage i livet. Med et er holdepunktet væk.
Tvivl, sorg, tristhed kan tage over i ens dagligdag. Glæden som før var tilstede - forsvinder bag sorgens mørke.
Det kan være så svært at finde retning og at tænke på det, som man har mistet uden smerte og tårer, som blænder vejen og dagen.
Det er ikke altid ens omgivelser forstår en, og kommer med gode råd, som istedet gør man støder dem fra sig eller man selv lukker ned for sorgen, da man slet ikke forstår hvorfor sorgen fylder og man ikke kan forstå - hvorfor kommer jeg ikke videre. Måske holder man krampagtigt fast i sorgen, så den styrer livet - i stedet for at sorgen er en del af livet - parallelt med kærligheden.
Ofte har opfattelsen af sorgbearbejdning været at få en struktureret hverdag tilbage og komme videre. At man skulle igennem faser, for tilsidst at slippe sorgen.
Men idag arbejder man som sorgterapeut efter en helt anden model - 2 sporsmodellen. Der fremsætter at sorgen ikke kun er en indre proces i personen, men også en ydre proces i samspil med personens omgivelser. Sorgen arbejder i 2 spor - det indre og det ydre.
Det er langt mere hjælpsomt, at holde fast og give den person man har mistet en plads i ens liv. Det er her vi går på opdagelse og undersøger, af de spor personen har efterladt og som stadig lever videre i en.