At miste en forælder er forskelligt fra person til person. Relationen er i høj grad med til at påvirke os igennem sorgen. For nogen har kontakten - relationen været kompliceret grundet forskellige årsager, andre gange er relationen så tøt, at man føler, men mister en del af sig selv. Det sidste kan ofte føre til at man oplever at ryge ned i et sort hul, stor drømmeaktivitet, manglende opmærksomhed, forvirrethed - og en følelse af ikke at kende sig selv. 

En del fortæller de oplever, at tænke, "hvad er der galt med mig" - jeg græder hele tiden når jeg tænker på min mor".

Andre fortæller at de slet ikke har grædt, og forventningerne til at komme videre eller at sørge på den rigtige måde, ikke indfries. I samtalerne omkring at miste en forældre gør jeg en stor dyd ud af at ære ked-af- det-heden eller det savn, der kan være et vidne på den betydning din forælder har haft og stadig har, og det at du faktisk mærker den betydning.  Desuden undersøger vi sammen, hvordan du kan være med din ked-af-det-hed, og dit savn, uden at skulle skrue op og ned for dig selv. Andre kan have brug for at skrue op og ned for savnet, i de miljøer, de omgåes i. Sammen finder vi en vej for dig.